Hold for de mindste ryttere (3-6 år)
Dette hold er målrettet børn i alderen 3-6 år og varer 30 minutter pr. gang. Undervisningen er en kombination af omgang med hesten og ridning, alt sammen på absolut begynder niveau.
Her lærer børnene om hestenes adfærd, grundlæggende ridning, og ikke mindst hvordan man omgås heste på en sikker og tryg måde. Der er fokus på at skabe en hyggelig og sjov oplevelse, hvor både børn og forældre er en aktiv del af undervisningen.
En forælder forventes at deltage og være ved barnets side under hele forløbet. Undervisningen foregår både i stalden og på ridebanen, så børnene får en helhedsoplevelse af livet med hest.